Hvad er interaktivt teater

Interaktivt Teater

Hvad er interaktiv teater?

Interaktivt teater er en genre indenfor teater, hvor den besøgende deltager i forestillingen. 

Forskellen på traditionelt teater og interaktivt teater er, der er en usynlig mur mellem publikum og skuespillere. Dette giver publikum en meget passiv rolle i det traditionelle teater. I interaktiv teater er muren derimod nedbrudt, både fysisk og verbalt, og publikum er placeret i hjertet af forestillingen, hvor de får en meget aktiv rolle.

Men hvad er forskellen så mellem interaktiv teater og immersiv teater?

Interaktiv teater minder meget om immersiv teater, men i det immersive teater skabes der et performativt univers, som den besøgende tager aktiv del i – som regel i rollen som sig selv.

I interaktiv teater skabes der også et performativt univers for de besøgende, men her får de en fiktiv rolle. Det skal også siges, at interaktiv teater stadig er en relativ ny genre, hvilket betyder, at rammerne stadig er åbne for fortolkningInteraktivt teater er en genre indenfor teater, hvor den besøgende deltager i forestillingen. 

Hvilke typer interaktivt teater findes der?

Nogle af de mest berømte interaktive teatre findes i London. Her er eksempelvis Punchdrunk, NimbleFish eller Speaksy Dollhouse, nogle af de store. Speaksy Dollhouse er – som navnet antyder –  et dukkehus, hvor publikum er dukkerne.  

Find mere information om Speasky Dollhouse her.

Hvor kan jeg finde interaktivt teater i København?

Der findes forskellige muligheder for at opleve interaktivt teater i København. I 2018 viser Eksperimentarium eksempelvis forestillingen “Pigen, der ikke ville sidde stille” som består af en interaktiv filmvisning hvor den besøgende spiller en af hovedrollerne og endda kan påvirke, hvordan historien udfolder sig. 

Læs mere om forestillingen her.

Gå på opdagelse i resten af Xenodoxias univers

Hvad er immersivt teater

Immersivt teater

Hvad er immersivt teater og hvor finder jeg en forestilling?

Hvad er immersivt teater?

Immersivt teater er en interaktiv form for teater, hvor der skabes et performativt univers, som den besøgende tager aktivt del i.

Immersivt teater er en relativ ny genre, og der findes mange forskellige versioner og undergenrer.

På den ene side er der mere kommercielle udbud som Mystery Makers eller Escape Room, hvor man køber billet til at blive lukket ind i et immersivt univers, og får en time til at løse en række gåder for at komme ud.

På den anden side er der mere aktivistiske og avantgarde-agtige værker, som eksempelvis Sisters Academy der er immersivt teater i stor skala. Når man køber billet til Sisters Academy bliver man inviteret indenfor på en performativ kostskole, hvor alle de normale fag på skoleskemaet er skiftet ud med mere sanselig undervisning. Som elev på Sisters Academy deltager man i dette forunderlige univers i 24 timer, hvor man skal være sit såkaldte “sanselige selv”. Sisters Academy er et helt unikt initiativ og helt sikkert et besøg værd, hvis man kan lide de helt store oplevelser.

Hvor finder jeg en forestilling?

Immersivt teater har sine rødder i London, hvor man i dag kan finde mange forskellige typer produktioner. En af de mest markante aktører på området er dog Punchdrunk, som laver gigantiske produktioner. Deres seneste performance inkluderede eksempelvis et helt hotel i Singapore, hvor man kunne tjekke ind og opleve et univers af mystik og sanselighed baseret på Shakespeares Macbeth.

Du kan læse mere om Punchdrunk her.

Immersivt teater i Danmark

I dansk regi findes der efterhånden også er par organisationer som arbejder med immersivt teater. Sisters Academy er helt klart de største og mest etablerede, og ellers er der SIGNA, som dog er lokaliseret i Tyskland. Derudover består udbuddene hovedsageligt af mindre enkeltproduktioner. Derfor kan det være svært at finde en forestilling. 

Immersivt teater er generelt ikke en specielt almindelig genre og derfor er det typisk ikke muligt at finde en billetkategori med titlen “immersivt teater”. I stedet bør man holde øje med alternative platforme som præsenterer mange forskellige typer kunstoplever, som fx scenekunst eller performancekunst.

 

Du kan også holde dig opdateret på Xenodoxia Subliminal som er for dig der interesserer dig for oplevelsesbaseret kunst og kultur.

Gå på opdagelse i Xenodoxias univers