Vi vil realisere fire udstillinger i 2018

I løbet af 2018 vil vi hos Xenodoxia realisere fire større udstillinger. Vi finansierer dette på forskellige måder, hvoraf en af disse er crowdfunding. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad crowdfunding går ud på og læse mere om vores kampagne.

 

Hvad er Crowdfunding?

Crowdfunding er, som navnet også antyder, en måde at finansiere et projekt via personlige donationer. Det fungerer sådan, at man opretter en kampagne med et bestemt beløb som mål. Derefter vælger man det antal dage, man synes er realistisk for at nå dette mål. Tricket er så, at når man målet, når tiden er udløbet, får man pengene. Når man ikke målet, går pengene tilbage til de personer som har doneret. Der er altså en vis spænding involveret i en crowdfundingkampagne 🙂

Det smarte ved crowdfunding er desuden, at man som afsender af kampagnen, får en ide om interessen for ens projekt: støtter folk projektet, er der sandsynligvis nogen som vil være interesseret i projektet på sigt!

Incitamenter

Incitamenter er en form for rewards som man kan tilbyde sine donorer – også kaldet “Backers”. Incitamenterne kan i princippet være hvad som helst, men er en oplagt mulighed for at love folk en smagsprøve på dét projekt de støtter. I vores crowdfundingkampagne har vi lavet mange forskellige incitamenter. For eksempel

  • En invitation til et specielt arrangement for Backers
  • Ninkasira ølpakke med fem specialøl fra Polen og Tjekkiet
  • Dit navn udstillet på en kreativ måde hos Xenodoxia i et år
  • Et portræt lavet af en af vores udstillere
  • Gratis adgang til alle vores arrangementer i et år

Man kan donere helt ned til 20 kroner og incitamentet afhænger af, hvor meget en backer vælger at donere.

Bliv Backer for Xenodoxia

Har alt dette fanget din interesse, kan du se vores kampagne på crowdfundingsiden booomerang.dk. Her kan du følge med i udviklingen og se hvor mange penge vi rejser løbende. Du har selvfølgelig også mulighed for selv at blive backer og støtte os med helt ned til 20 kroner.

Her kan du følge med i, hvordan det går med vores kampagne på Booomerang


 
 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Pinterest