LEJLIGHEDSVIS

4 lejligheder i København, 4 aftener i februar

En anderledes kunstudstilling i private hjem

Hos Xenodoxia elsker vi at eksperimentere med formaterne! Derfor har vi lavet en anderledes kunstudstilling med titlen LEJLIGHEDSVIS. I LEJLIGHEDSVIS tager vi kunsten med ind i hjemlige rammer, og inviterer dig med!

 

LEJLIGHEDSVIS består af fire udstillinger i fire private hjem i København, og du har mulighed for at være gæst!

LEJLIGHEDSVIS er en anderledes kunstudstilling og på mange måder et eksperiment, hvor vi undersøger, hvad kunsten kan, når den tages ud af dens traditionelle rammer. Selvom LEJLIGHEDSVIS er vores første udstilling, kommer den faktisk ikke til at være helt typisk for Xenodoxias stil. Dog indeholder udstillingen nogle elementer, der er kernen i vores vision. Disse elementer vil vi gerne introducere dig for, og derfor har vi stillet os selv nogle spørgsmål i denne artikel.

 

Hvorfor en hjemmeudstilling?

En kæmpe del af vores vision er at facilitere autentiske møder mellem folk. Med kunst som omdrejningspunkt ønsker vi, at inspirere vores gæster til at engagere sig i nye sociale møder og samtaler. Vores håb er, at man går fra LEJLIGHEDSVIS med ny inspiration, social energi og måske endda et nyt bekendtskab eller to. En anden kerneværdi i vores vision er at udfordre kunstens mere traditionelle formater. Gennem mange år har den såkaldte “White Cube” æstetik været dominerende, når det gælder præsentationen af kunst. Dette fik os til at tænke over, hvordan det ville se ud, hvis man vendte det helt på hovedet og lavede det komplet modsatte: et format hvor kunstværkerne får lov til at fylde hele rummet ud.

Men bliver det ikke akavet sådan at besøge folk i deres hjem?

Vi ved godt, at det måske kommer til at føles lidt besynderligt og måske endda akavet både at have fremmede mennesker på besøg og at besøge fremmede mennesker, men det er faktisk meningen. Hos Xenodoxia arbejder vi en masse med dét, man kalder for “passende forstyrrelser”. I LEJLIGSHEDSVIS består forstyrrelsen netop af, at man er lidt uden for sin comfort zone. Det er lidt ligesom når man er ude at rejse: man er lidt usikker, fordi alt er nyt og man ikke helt kender de sociale regler, men netop derfor er man også meget mere åben overfor nye indtryk og nye mennekser. Hvem ved, måske kan LEJLIGSHEDSVIS resultere i nogle spændende nye venskaber eller relationer. Om ikke andet håber vi i hvert fald, at folk ser det som en spændende udfordring.

Hvad kan man så forvente når man besøger LEJLIGhedsvis?

Man er først og fremmest garanteret en anderledes kunstoplevelse. Forhåbentlig får man nogle inspirerende samtaler og møder nogle nye mennesker, og så kan man selvfølgelig også opleve en masse fantastisk kunst! Til at udstille har vi nemlig valgt fire super dygtige kunstnere, som arbejder med alt lige fra billedkunst til smykkedesign og endda lyskunst i strik. Dette er igen i tråd med Xenodoxias overordnede vision om at fremme forskelligartet kunst. For os er det ikke så vigtigt, at man fx er uddannet på kunstakademiet – hvis kunstværket har en stemning og fortæller en historie, så er vi på! Og det må man sige at værkerne til LEJLIGHEDSVIS gør! Vi udstiller:

Oliver Peltiers helt særlige billeder der mest af alt minder om små magiske landskaber
Se hans værker her: https://www.facebook.com/olivierpeltier

Mathias Vidas Olsens specielle maske og flimrende farverige tegninger
Se hans værker her: http://ravengaard.com/

Julie Sabber Nielsens kringlede billeder der får en til at tænke og reflektere
Se hendes værker her: https://www.instagram.com/jyliesabber/

Sisse Fog Odgaards stemningsskabende strikkede skygger der fortæller hver især fortæller en personlig historie
Se hendes værker her: http://www.sissefogodgaard.dk/

Til LEJLIGHEDSVIS vil der selvfølgelig også bliver serveret lidt vin/vand og snacks

Køb billetter her

Hvis du har fået lyst til at opleve en anderledes kunstudstilling, kan du købe dine billetter til LEJLIGHEDSVIS her.

Find os på Facebook

Her kan du læse mere om LEJLIGHEDSVIS og invitere dine venner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Pinterest