Oplevelsesøkonomi

Hvad er oplevelsesøkonomi og hvordan kan virksomheder arbejde med det?

Hvad er oplevelsesøkonomi?

Oplevelsesøkonomi er en betegnelse for salg af oplevelser. Oplevelsesøkonomi er eksempelvis udbredt indenfor kunst- og kulturområdet, turisme og er i nyere tid også blevet et populært værktøj indenfor branding og markedsføring. Man kan tale om to forskellige typer af oplevelsesøkonomi, en direkte og en indirekte.

Direkte oplevelsesøkonomi

Direkte oplevelsesøkonomi vil sige, at det er selve oplevelsen der er produktet. Der er for eksempel tale om direkte oplevelsesøkonomi, når man går en tur i Tivoli eller i teateret, hvor selve oplevelsen er dét produkt man betaler for.

Indirekte oplevelsesøkonomi

Der er tale om indirekte oplevelsesøkonomi når en oplevelse er knyttet til et produkt eller en service. En virksomhed kan eksempelvis skabe en oplevelse omkring et produkt de sælger, for at promovere det.

Grænserne mellem direkte og indirekte oplevelsesøkonomi er ofte flydende, og de to kategorier vil derfor typisk være kombinerede. Dette er for eksempel tilfældet for virksomheder som eksempelvis Key Butler. Key Butler tilbyder blandt andet rengøring og overlevering af nøgler, til folk som udlejer deres hjem på den deleøkonomiske udlejningsplatform, AirBnB. Når man bestiller en butler via Key Butler, tropper hun eller han op i fuldt butler-outfit og betjener kunderne lige så høfligt som en butler. Her er det altså både ydelsen og oplevelsen man betaler for.

Hvordan kan virksomheder arbejde med oplevelsesøkonomi?

Virksomheder kan arbejde med både oplevelseøkonomi på mange forskellige måder. Først og fremmest bør man tage stilling til, om ens oplevelsesdesign har en direkte eller en indirekte oplevelsesøkonomisk funktion. Det er også en god ide at definere nogle succeskriterier for ens oplevelsesdesign: er målet eksempelvis at generere flere kunder, skabe kendskab til et brand eller produkt eller direkte at facilitere en oplevelse?

Læs mere om, hvordan virksomheder kan arbejde med oplevelsesøkonomi og se eksempler her.

Gå på opdagelse i Xenodoxias univers

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *